Sunday, November 02, 2008

Day six or seven, I've lost count

Today we've focused on athletic endeavors, with mixed results. The running-with-scissors championship didn't work out quite the way I planned it, but the freestyle wrestling was fun - I got to practice some of my chokeholds on Falk.

After lunch we regressed back to the early stages of human evolution. We ran around naked and had a camp fire in the living room. It was like a scene out of Lord of the Flies.

Speaking of which, here's a funny story from my school days: We were reading Lord of the Flies, and a few of us were sent to the school library to find information about the author, and so we looked up an entry on William Golden in a lexicon and photocopied it. On the page was two pictures, illustrating other articles; a picture of a golden retriever, and a picture of the Golden Gate bridge.

We took the copies back to class and distributed them. A kid name of Lars (who played tennis and had been to Erica, and whose parents had a swimming pool) triumphantly exclaimed: Look! The Golden Gate bridge! we drove over that last summer!

To which another kid, Jack (whose father was a truck driver, and whose younger brother Johnny had a glass eye because the two of them had once tried to see how far you could stretch a skip jumping rope) dryly replied: Look. A golden retriever. We hit one of those with the truck last week.

5 Comments:

Anonymous børvis said...

regarding lorries, a form of truck - http://news.bbc.co.uk/1/hi/wales/7702913.stm

8:04 pm  
Blogger Susanne said...

Jeg er ved en tilfældighed kommet i besidelse af nogle skolestile som en veninde af mig skrev da hun gik i 9. klasse. En af disse stile handler om William Goldens Fluernes herre. Dansklæreren har nederst - med rødt - bemærket: "Især den sidste del, din personlige opfattelse, er _fremragende_!" -- Lad mig da citere fra denne, den sidste del af stilen:

"Jeg synes at Fluernes herre er en fantastisk god og fantastisk skræmmende bog. I begyndelsen var den mærkelig og meget forskellig fra andre bøger jeg har læst. Senere begyndte farverne at dukke op. Den trykkende varme, de grågrønne palmer og deres flimrende skygger, den blændende hvide strand og den fjerne horisont. Efter at jeg havde læst bogen var det hele bare så håbløst. Alle de våben og hvis mennesket virkelig har denne voldsomme trang til magt og rødt blod som Golding beskriver. Noget faldt mig pludselig ind. Ralph repræsenterer den vestlige verden og Jack den østlige (?). Til sidst brænder øen. Øen er jorden. Vores jord. Bogen er en advarsel. Men er advarslen realistisk? Engang var jeg nærmest syg af skræk. Nu tror jeg på kærligheden. Se på himmelen. Se på de små blomster i græsset. Kunne vi virkelig ødelægge alt dette? Alligevel er jeg bange et sted dybt inde. Forfærdelig bange."

A young heart cries out!

3:04 pm  
Blogger Fucked Up Forlag said...

Nåja, forresten! Østen var vel = Østblokken dengang.

3:38 pm  
Blogger Lasse said...

Lars og Jack - og lillebror Johnny - dem har jeg ikke tænkt på længe!
Det er jo præcis som du fortæller det!
- lige så tydelige som forskellen er på ens opvækstvilkår er når man er voksen lige så intetanende var jeg om de forskellige forældres betydning som barn.

Lars skrev jo også den famøse fristil under emnet "meningen med livet" med eet ord: "sex"

- those were the days...

Susanne - du må have en sød og fredelskende veninde!

9:10 pm  
Blogger Fucked Up Forlag said...

Nja, hun er blevet lidt af en bitch siden hen.

9:19 am  

Post a Comment

<< Home